AfD stormer frem i Tyskland: Er 44 procent af vælgerne højreekstremister? - Nyt afsnit af Borgerlig Tabloid
Hør det her!

Hør det her!

Et valg i en ellers ukendt del af Tyskland har sendt chokbølger gennem store dele af Europa.
For ved delstatsvalget i Sachsen-Anhalt stormede partiet Alternative für Deutschland (AfD) frem og sikrede sig hele 43,8 procent af stemmerne. Det er en fremgang på 23 procentpoint siden det seneste delstatsvalg i 2021.
AfDs markante sejr tvinger samtidig de øvrige tyske partier til at genoverveje princippet om, at man ikke samarbejder med partiet.
Men hvad betyder valgresultatet egentlig? Er AfD en trussel mod demokratiet? Eller begik den tyske efterretningstjeneste en fejl, da den sidste år betegnede partiet som en højreekstremistisk organisation?
Dét, og meget mere, spørger vi Weekendavisens udlandsredaktør, Anna Libak, om i dagens afsnit af Borgerlig Tabloid.
Vært: Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T.
Gæst: Anna Libak, udlandsredaktør på Weekendavisen
Journalist: Emilie Maja Jeppesen
Producere: Teis Zacho og Emilie Maja Jeppesen
Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten.
Du kan lytte til afsnittet herunder, på B.T.dk, Spotify, Apple Podcast eller der, hvor du plejer at lytte til podcast. Du kan også se hele afsnittet som vodcast på B.T.s YouTube-kanal.