Tilbage i maj står 26-årige Laura Rosenvinge med to streger på graviditetstesten i hendes hånd. Hun er gravid.
Derfor må hun træffe et afgørende valg. Vil hun beholde barnet?
Laura Rosenvinge vælger, at hun ikke er klar til at blive mor og ønsker at få en abort.
»Jeg valgte ikke abort som en nødprævention. Det var en fejl, at jeg var blevet gravid, og jeg var sikker på mit valg,« siger Laura Rosenvinge.
Men da hun ringer til sin læge, bliver det startskuddet til en besværlig og hård proces.
En proces, hvor Laura Rosenvinge flere gange bliver konfronteret med, om hun er »helt sikker« på sin beslutning.
»Det er i forvejen et rigtigt hårdt valg at træffe. Jeg bliver kastet fra den ene til den anden person, som jeg igen skal fortælle, hvorfor jeg har truffet mit valg,« siger Laura Rosenvinge, der i dag er 27 år og genopstiller til kommunalvalget for Socialdemokratiet.
Laura Rosenvinge taler først med en lægesekretær, der giver hende en tid hos lægen.
Efter en snak med lægen bliver Laura Rosenvinge viderestillet til en gynækolog.
Da hun bryder grædende sammen i telefonen med gynækologens sekretær, får Laura Rosenvinge endelig en tid samme dag.
Gynækologen konstaterer, at hun er fem uger henne. Laura kan altså få en medicinsk abort.
»Hos gynækologen bliver jeg spurgt 2-3 gange, om jeg er sikker på mit valg,« siger Laura Rosenvinge og uddyber:
»Jeg får at vide, at jeg kan få økonomisk og social støtte af staten, hvis jeg fortsætter min graviditet. Men jeg har jo allerede truffet mit valg.«
Laura Rosenvinge fortæller, at hun skal skrive under på et dokument, der fastslår, at hun er indforstået med, at hendes valg ikke kan gøres om.
Hos foreningen for Sex og Samfund anerkender man, at Lauras oplevelse lyder unødvendig og bureaukratisk.
»Det er ikke systemets opgave at øge en eventuel abortskam ved gentagende gange at kræve svar eller henvise til forskellige instanser. Men det er ikke en oplevelse, vi har hørt italesat tidligere. Adgang til og rådgivning om abort bør være enkel, fordomsfri og støttende,« siger Lene Stavngaard, der er national chef hos Sex og Samfund.
Hos Sex og Samfund pointerer man, at aborten er en essentiel sundhedsydelse og alene den enkelte kvindes valg.
Men de mange samtaler og dokumentet, der skal underskrives, gør Laura Rosenvinge vred. Hun føler ikke, at det er fordomsfrit.
Laura Rosenvinge mener, at det en unødvendig ballast, der tyder på, at der er noget »råddent« i systemet.
»Det er et mærkeligt kvindesyn at tro, at størstedelen af de kvinder, der går ind til en abort ikke ved, at den ikke kan gøres om,« siger Laura Rosenvige.
For Laura Rosenvinge er den konstante bekræftelse af aborten med til at umyndiggøre kvinder.
»Jeg skammer mig ikke over mit valg. Jeg fortryder det heller ikke. Men jeg føler mig umyndiggjort, når jeg som voksen kvinde skal bekræfte mit valg igen og igen,« siger Laura Rosenvinge.
Men er det ikke fair nok, hvis en kvinde er i tvivl, at hun bliver spurgt flere gange?
»Hvis en kvinde er i tvivl, så siger hun det til sin læge. Men jeg ser ingen grund til, at man automatisk skal oplyses om muligheden for social og økonomisk støtte,« siger Laura Rosenvinge.
Derfor opfordrer Laura Rosenvinge til, at aborten bliver diskuteret, så den holder op med at være et tabu.
»Jeg bliver kaldt morder eller fortalt, at jeg ikke har været voksen nok. Men det er mit valg, og for mig tyder det på, at aborten ikke er så fri, som vi går og tror,« siger Laura Rosenvinge.
