Både lovgivning og praksis bag skandalen om den 13-årige pige Mint skal kulegraves. Det mener Socialdemokratiets integrationsordfører, Mattias Tesfaye.

»Jeg spørger jo også mig selv, om det virkelig kan være sådan her, den danske lovgivning fungerer? Det ser ud, som om det ikke fungerer ordentligt,« siger Mattias Tesfaye.

I den seneste tid har B.T. beskrevet, hvordan den 13-årige pige Mint er blevet sendt ud af Danmark, da myndighederne har truffet en afgørelse om, at hun ikke kan integreres i Danmark. Dette på trods af, at hun har lært dansk på et års tid, går i 7. klasse, hvor hun passer sin skole, og har fået venner og veninder.

Desuden bor hendes mor i Danmark, da hun er gift med en dansk mand. Siden er mange andre tilsvarende sager dukket op.

Socialdemokratiet, som Mattias Tesfaye repræsenterer, har selv stemt for den lovgivning, som nu betyder, at Mint og andre børn i samme situation ikke kan blive i Danmark.

»Jeg tror, at alle kan se, at det her ikke var meningen med den lovgivning,« siger Mattias Tesfaye.

Helt tilbage i 2004 oplevede man i Danmark, at ikke-vestlige indvandrere kom til Danmark, men bevidst lod deres børn blive tilbage i hjemlandet, så de kunne gå i skole, til de var langt oppe i teenageårene. Herefter blev børnene familiesammenført til Danmark uden at kende dansk kultur eller kunne tale sproget.

Desuden blev børnene sendt på såkaldte 'genopdragelsesrejser', så de ikke tillagde sig vestlige værdier.

Det ønskede daværende integrationsminister Bertel Haarder (V) at stoppe, og Folketinget vedtog således, at børn af indvandrere skulle til Danmark, inden to år efter deres forældre var ankommet. Ellers skulle de igennem en selvstændig integrationsvurdering på, om de kunne blive boende i Danmark, efter de ankom.

Men i 2016 vurderede Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at den danske toårs grænse var i strid med menneskerettighederne. Herefter blev loven lavet om.

Det ser dog ud til, at praksis så blev at integrationsvurdere sammenbragte børn, medmindre de var ankommet helt samtidigt som deres forældre. Det kan forklare, hvorfor vi muligvis oplever en byge af sager som Mints.

»Vi bakkede op om denne lov i sin tid, da den skulle forhindre, at ikke-vestlige forældre fik børnene opdraget i hjemlandet. Vi syntes fortsat, at det er en god ide, at børnene kommer hertil hurtigt,« siger Tesfaye og fortsætter:

Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Mattias Tesfaye. Vis mere

»Men det ser ud, som om loven virker forkert. Derfor har jeg bedt ministeren (Inger Støjberg) om hurtigt at undersøge, hvor mange der er af disse sager, og hvordan sagsbehandlingen helt praktisk foregår. Så kan vi lave loven om, hvis det er nødvendigt,« siger Mattias Tesfaye.

Mattias Tesfaye vil endnu ikke lægge sig fast på præcist, hvad der skal gøres fra politisk hold, før han har modtaget svar fra integrationsminister Inger Støjberg (V).

»Hvis der er mange sager, som er behandlet hensigtsmæssigt, hvor Mints sag er unik, så er det måske ikke hensigtsmæssigt at lave loven om. Hvis der er rigtigt mange sager som Mints, så kan det være en god ide at lave loven om. Jeg vil simpelthen se, hvordan de sidste to års praksis har været, før jeg lægger mig fast på hvad der skal gøres,« siger Tesfaye.