»Umiddelbart« er det ord, Frank Thøgersen bider mærke i, når han læser det svar, som Inger Støjberg har givet B.T. i sagen om 13-årige Mint.

»Hun siger ikke definitivt nej. Hun siger 'umiddelbart ikke'. Og 'umiddellbart' er jeg nødt til at tage som et lillebitte positivt ord i den her sammenhæng.«

Inger Støjberg svarer i interviewet på spørgsmålet: 'Vil det så betyde, at Mints sag og de andre sager kan tages op igen?' følgende:

»Nej, det tror jeg ikke, at man sådan umiddelbart gør.«

Frank Thøgersen vælger at se det positive i Inger Støjbergs svar om Mint-sagen.
Frank Thøgersen vælger at se det positive i Inger Støjbergs svar om Mint-sagen.
Vis mere

Her tolker Frank Thøgersen altså 'umiddelbart' som hverken ja eller nej. Han havde ikke forestillet sig, at hun ville love, at Mint kunne komme hjem. Han bevarer altså optimismen, selvom klokken i Bangkok er over midnat, og det svar, ministeren mandag har givet til B.T. i forhold til hans 13-årige papdatter, der er blevet udvist af Danmark, er overvejende negativt.

»Hvis jeg ikke holder mig til den positive del af det, så kan jeg lige så godt give op. Og jeg har ikke tænkt mig at give op,« siger han.

Frank Thøgersen glæder sig i første gang over, at ministeren efter tre uger endelig åbner munden.

»Det er dejligt, at hun endelig er kommet i tale. Samtidig synes jeg ikke, det er et jubelsvar,« siger han og fortsætter:

Frank Thøgersen fik mandag ved midnatstid muligheden for at læse det interview, som B.T. mandag har lavet med Inger Støjberg om de udviste børn.
Frank Thøgersen fik mandag ved midnatstid muligheden for at læse det interview, som B.T. mandag har lavet med Inger Støjberg om de udviste børn.
Vis mere

»Stadigvæk synes jeg, hun åbner en lille smule op, for at tingene fremad kan blive ændret. Så håber jeg, at vi evt. kan søge på ny, så Mint med nye øjne evt. kan få lov at komme til Danamrk og bo med sin familie,« siger han.

Han har talt med sin advokat og fået at vide, at de altid har muligheden for at søge igen.

Det er han så ved at undersøge nærmere nu. Siden første ansøgning blev sendt af sted for et år siden, er der sket en del.

»Mint kan f.eks. dansk nu. Det kunne hun ikke, da hun lige var landet i Danmark,« siger han.

Mints papfar og lillebror tog til Thailand for at besøge Mint og Mints mor, der nu i snart to måneder har været i Bangkok.
Mints papfar og lillebror tog til Thailand for at besøge Mint og Mints mor, der nu i snart to måneder har været i Bangkok.
Vis mere

Og hvis der så samtidig sker en lovændring, kan 'de nye øjne' måske give sagen et andet udfald.

»Jeg ringer til advokaten igen i morgen, så jeg har styr på, hvad det kræver, for at vi kan søge igen. Så kan vi jo ligeså godt gå i gang med det, og så håber jeg på, at der samtidig kommer en løsning fra politisk side.

Hvor sikker føler du dig på, at der trods alt kommer en lovændring?

»Det lyder som om, den næsten er lavet. Men hvad den kommer til at indeholde, det kan jeg ikke svare på,« siger han.

Mint leger på bagsædet af en taxi i Bangkok med sin danskfødte lillebror Malick.
Mint leger på bagsædet af en taxi i Bangkok med sin danskfødte lillebror Malick.
Vis mere