Hjemme i Køge er det så småt ved at gå op for treårige Malick, lillebror til 13-årige Mint, at hans familie er blevet splittet på to kontinenter.

»Han fiser ind på værelset og kigger efter Mint, og jeg bliver nødt til at forklare ham, at mor og Mint er ude at flyve,« siger far til Malick og stedfar til Mint Frank Thøgersen.

Og det er vel at mærke en flyvetur, der nu har varet en uge.

Sidste mandag tog far og Malick nemlig en tårevædet afsked med Mint og mor i Københavns Lufthavn.

Den 1. oktober, når Folketinget åbner igen, er det et år siden, at Mint blev udvist af Danmark.
Den 1. oktober, når Folketinget åbner igen, er det et år siden, at Mint blev udvist af Danmark.
Vis mere

Den 13-årige pige kan ifølge myndighedernes vurdering nemlig ikke integreres i Danmark og skulle derfor sendes ud af landet.

Syv familier fanget

Siden mandag har B.T. beskrevet, hvordan 13-årige Poy, 13-årige Peter, 15-årige Birdie, 13-årige Aphinya, 15-årige Tra og 14-årige Kateryna også har fået afslag på ophold i Danmark, fordi de ikke er integrerbare.

Syv familier, der er fanget i nogle sager, som de ansvarlige politikere erkender er 'forfærdelige', men som de indtil videre har parkeret med et 'Jeg vil ikke love noget. Men jeg vil gerne kigge på det'.

Hjemme i Køge giver politikernes passivitet ikke meget mening – og slet ikke for en treårig, der har svært ved at forstå, at han kun kan få lov at tale med sin mor og søster på Skype.

Ratre Thøgersen skyper med sin treårige søn, Malick, hjemme i Danmark.
Ratre Thøgersen skyper med sin treårige søn, Malick, hjemme i Danmark. Foto: Privatfoto
Vis mere

»Malick forstår ikke, hvad der foregår, men jeg kan godt mærke, at det påvirker ham. Han er ellers normalt så farsyg, men han bliver ved med at spørge efter især Mint. Hun plejede jo at gå lange ture med ham i klapvognen,« siger Frank Thøgersen.

Familiefaderen er bekymret for, hvad der sker med børnene på den lange bane, når de på den her måde oplever en splittet familie.

Ned til mor og storesøster

Derfor er han lige nu ved at undersøge, om han og Malick allerede på torsdag kan rejse ned og være sammen med mor og storesøster i nogle uger.

»Det overvejer jeg meget kraftigt. Og måske kan det være, at Malick bliver nede ved sin mor og storesøster endnu længere, mens jeg får styr på det her herhjemme,« siger Frank Thøgersen.

Mints mor, Ratre Thøgersen, har brugt fire timer i templet i dag for at bede de højere magter om hjælp.
Mints mor, Ratre Thøgersen, har brugt fire timer i templet i dag for at bede de højere magter om hjælp. Foto: Privatfoto
Vis mere

I Bangkok bor Mint og mor hos nogle venner i en lejlighed, og Mints mor, Ratre Thøgersen, har sammen med to veninder brugt fire timer i templet mandag.

»De er jo buddhister, så hun tror på, at der er nogle højere magter der, som kan hjælpe os,« siger Frank Thøgersen.

Derudover er de på jagt efter en skole til Mint. Men lige nu holder skolerne lukket på grund af ferie.

Frem og tilbage

Hvis sagen ikke ændrer sig, er planen, at de bliver boende hos vennerne i Bangkok, indtil de om 90 dage kan søge nyt turistvisum til Mint.

13-årige Mint (th.) og hendes mor, Ratre Thøgersen, landede i Bangkok i Thailand natten til tirsdag dansk tid. Her er de ude for at få lidt mad efter at have sovet nogle timer.
13-årige Mint (th.) og hendes mor, Ratre Thøgersen, landede i Bangkok i Thailand natten til tirsdag dansk tid. Her er de ude for at få lidt mad efter at have sovet nogle timer.
Vis mere

»Men det er jo heller ikke en løsning på den lange bane. Så kan hun bo tre måneder i Thailand og tre måneder i Danmark. Det vil jo ødelægge hendes skolegang fuldstændigt,« siger han.

En anden løsning for familien er at flytte til Sverige eller Tyskland, så de med EU-retten i ryggen på sigt kan få opholdstilladelse til Mint i Danmark.

»Det ville jo være dejlig nemt. Men jeg synes ikke, det kan være rimeligt, at man skal flytte til et andet EU-land for at få den ret, man har som EU-borger,« siger Frank Thøgersen.

Derfor har familien indtil videre planer om sammen med en advokat at kæmpe kampen for Mint i Danmark.