'Under al kritik', 'udemokratisk' og 'at gøre grin med folkestyret'.
Sådan lød bare en lille del af kritikken af den fremgangsmåde, som blev anvendt, da integrationsloven blev ændret i 2016. En ændring, som har haft store konsekvenser for mange børn - som for eksempel 13-årige Mint - og deres muligheder for at bo i Danmark sammen med deres mor og far.
»Det var simpelthen noget sjusk,« siger Claus Juul, juridisk konsulent i Amnesty International, som også fremførte kritikken i 2016.
Lovændringen betød, at alle børn over otte år skulle gennemgå en såkaldt 'integrationsvurdering', når de kom til Danmark - altså om de kunne integreres eller ej. Også selvom de kom for at blive genforenet med deres mor eller far.
Indtil 2016 kunne børnene slippe for det, såfremt de ankom inden to år efter deres forældre. Men EU-domstolen kritiserede den danske to-års grænse, så loven måtte ændres.
I stedet for at lempe loven gennemførte Inger Støjberg en reel stramning. Et lys i kagen, om man vil.
To-års grænsen blev fjernet, og fremover skulle alle børn over otte år integrationsvurderes.
Lovændringen blev hastet igennem Folketinget på bare 48 timer. En helt usædvanligt hurtig proces for et lovforslag. En proces, som ifølge Amnesty International gik galt.
»Som regel er der jo mange betænkninger og sagsgange, som skal kvalitetssikre nye love, så de ikke rammer skævt. Her må man bare sige - i hvert fald hvis man spørger os - så ja, loven har ramt forkert. Det gik for stærkt,« siger Claus Juul.
»Vi frygtede, at det ville udvikle sig til et juridisk 'samlebåndsarbejde', hvor man bare udviser uden at have talt rigtigt med de involverede. Det ser desværre ud til, at det er sket,« siger Claus Juul.
Atcharapan 'Mint' Yaungyai har fået besked om, at hun ikke vurderes at kunne integreres i Danmark. Flere andre har fået samme besked. Helt uden at tale med myndighederne. De pårørende klager generelt over, at de ikke ved, hvad der ligger bag vurderingen.
En meget lang række organisationer, ngo'ere og folkevalgte politikere kritiserede, at lovforslaget blev hastet igennem på kun to døgn i Folketinget.
Ud over Amnesty International var det blandt andre Advokatrådet, foreningen Ægteskab Uden Grænser og Dansk Socialrådgiverforening.
Men også fra politisk hold var der vrede. I folketingssalen den 1. juni 2016, hvor der var debat om lovændringen, udtrykte Enhedslisten, De Radikale, Socialdemokraterne og Alternativet deres harme over ikke at have mulighed for at sætte sig ind i lovforslaget, da de blot havde to døgn til det.
»Det mener jeg faktisk nærmest er at gøre grin med folkestyret. Vi kan ikke have sådan en proces,« sagde De Radikales Sofie Carsten Nielsen og fortsatte.
»Det handler helt konkret om, at vi jo ikke kan lave noget fyldestgørende lovarbejde, når vi ikke kan få svar på helt grundlæggende spørgsmål om, hvordan tingene hænger sammen, når vi skal lovgive. Det er altså under al kritik, at det her foregår,« sagde hun, hvor flere andre politikere kom med tilsvarende angreb på processen.
Både Amnesty International og foreningen Ægteskab Uden Grænser beskrev også i 2016, at de frygtede, at loven ville ramme forkert og netop gå ud over børn som 13-årige Mint.
Særligt, fordi det fremgik, at man skulle lægge særlig vægt på, om barnet talte dansk på ansøgningstidspunktet, og om barnet havde større tilknytning til Danmark end til hjemlandet.
Noget, som i sagens natur forekommer urealistisk, da barnet som regel ikke har været i Danmark før, når det ankommer til ... Danmark.
Loven blev ellers oprettet helt tilbage i 2004. Ikke for at ramme børn som Mint, men for at forhindre såkaldte 'genopdragelsesrejser', hvor indvandrere fra primært arabiske lande lod deres børn blive tilbage i hjemlandet i årevis.
Mange indvandrerforældre ville ikke have, at børnene tillagde sig danske og/eller vestlige vaner, hvilket reelt gjorde dem meget vanskelige at integrere, når de kom til Danmark i en meget sen alder.
»Nu er det nærmest sådan, at embedsmændene kigger på, om man er over otte år. Er man det, så er det farvel og tak,« siger Kim Pedersen Nyberg, formand for foreningen Ægteskab Uden Grænser.
»De lavede det på ren mavefornemmelse. Der var ikke evidens for noget som helst,« siger han og fortsætter:
»De har jo heller ikke kunnet fremvise et eneste barn på otte år, som man kunne se på og konkludere 'Han eller hun kan ikke integreres',« siger Kim Pedersen Nyborg.
Inger Støjberg ønsker ikke at tale med B.T. om sagen.
