»Jeg ville ønske, Inger Støjberg kunne hjælpe.«
Sådan siger Suthida Nielsen om 13-årige Mint, 15-årige Baem og de mange andre børn, som er blevet eller er ved at blive sendt ud af Danmark. Tilbage til en tilværelse i et land, hvor de ofte ingen eller kun fjern familie har. De danske myndigheder overlader dem til sig selv.
41-årige Suthida har selv oplevet det. 2013 blev Suthida Nielsen selv udvist sammen med sin syvårige datter Im. Hun havde boet i Danmark i fire år, mens hun var gift med danske Johnny Nielsen. Lille Im kom hertil, da hun var blot tre år gammel.
Suthida blev smidt ud, da Johnny Nielsen døde af lungekræft. Uden ægtefælle vurderede Udlændingestyrelsen pludselig, at Suthida ikke havde tilstrækkelig tilknytning til Danmark, og derfor måtte hun forlade landet.
»Hvis det bare havde været mig, så ville det måske ikke være så frygteligt. Men Im var syv år og var blevet dansker. Hun kunne ikke tale thai. Kun dansk. Hun gik i skole, havde masser af veninder og den slags. Hun var glad for Danmark,« siger Suthida.
I dag er Suthida og Im vendt tilbage til Danmark igen. Im har - i modsætning til mange andre piger, der på mange måder minder om hende - fået lov at fortsætte sit liv i Danmark. I dag bor Im med sin mor i Aabybro i Nordjylland. Hendes bedste veninder har navne som Lærke og Laura. Hun går til håndbold hver tirsdag og torsdag. Om onsdagen spiller hun guitar.
»Jeg vil gerne være læge,« siger den 12-årige pige på et flydende dansk, der kunne have tilhørt en hvilken som helst rødhåret Rikke fra Skive, Allerød eller Silkeborg.
Det kan også være, at hun skal være tandlæge eller skolelærer. Hun ved det ikke endnu.
»Jeg vil gerne hjælpe folk,« siger hun.
Im klarer sig godt på alle måder. Alligevel mener de danske myndigheder, at piger som 13-årige Mint og 15-årige Baem, der i dag er udvist, ikke kan integreres i Danmark. Heller ikke selvom de intet forkert har gjort og i øvrigt klarer sig godt i skolen og har mange venner og veninder. Ganske som Im havde det - og har det i dag.
Im vendte tilbage til Danmark, men det lå ikke i kortene, da hun i oktober 2013 måtte tage flyet til Thailand sammen med sin mor.
»Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle forklare det til Im,« siger Suthida og fortsætter:
»Hun kunne ikke rigtig forstå det, så jeg sagde, at vi var på ferie,« siger hun.
Der gik knap to måneder. I den periode spurgte Im ofte sin mor, hvornår de skulle hjem igen. Den lille pige savnede sin skole og sit liv i Danmark.
Hele Danmark fulgte med i pigens historie, og politikerne - ikke mindst Inger Støjberg - arbejdede ihærdigt på at finde en løsning. Efter to måneder kunne mor og datter vende hjem. Folketinget havde gennemført en særlov, som tillod dem at vende tilbage.
»Jeg er meget glad for det,« siger Suthida og fortsætter:
»Im er jo glad, hun passer sin skole og har venner og veninder. Jeg har fast arbejde og kan forsørge os. Vi har det godt her,« siger Suthida om livet i Danmark.
Im har ikke gjort sig så mange tanker om, hvordan livet ville have været for hende i Thailand. Hun ved bare, at hun hellere vil bo her.
»Jeg havde jo ikke haft mine venner. Og jeg kunne måske heller ikke lære det samme i skolen,« siger hun.
Hvad kan du bedst lide i skolen?
»Jeg kan bedst lide dansk. Det er jeg god til. Jeg kan godt lide at læse og skrive,« siger Im.
Hvad kan du så mindst lide?
»Historie. Det er det kedeligste. Vi laver altid det samme. Vi læser en tekst, ser en film og snakker om det bagefter,« siger Im.
Suthida har svært ved at finde gode råd til Mint og hendes mor, som netop nu opholder sig i Thailand og håber, at der på en eller anden måde dukker en løsning op.
»Det er så synd for Mint. Jeg ville ønske, at jeg vidste, hvad hendes mor skulle sige til hende, men det gør jeg ikke,« siger Suthida.
»Jeg ville ønske, at nogen kunne hjælpe dem. Børn skal ikke skilles fra deres forældre eller familie på den måde,« siger hun.
Inger Støjberg var meget aktiv i kampen for at Im kunne blive i Danmark, da hun var menigt folketingsmedlem i 2013.
I sagen om Mint og de mange andre udviste børn har hun været tavs i ugevis. Først mandag fik B.T. et interview med integrationsministeren.
