Musikeren Wafande skal giftes.

Han fortæller til Se & Hør, at han juleaften var på knæ og fik et ja fra kæresten Ana Maxime, så derfor skal parret gennem to år smedes sammen.

»Ja, det kan du bande på! Bedste jul nogensinde,« lyder det fra musikeren til ugebladet.

Efter julegaverne var åbnet, stillede Wafande så det store spørgsmål foran familien.

Wafande med sin dengang højgravide kæreste Ana Maxime til premieren på 'Den lille havfrue'.
Wafande med sin dengang højgravide kæreste Ana Maxime til premieren på 'Den lille havfrue'. Anthon Unger

I et opslag på Instagram deler Ana Maxime et billede af den diamantbesatte forlovelsesring.

»Dig og mig for evigt,« skriver hun til billedet.

Wafande og Ana Maxime har to børn sammen, datteren Chloe på knap to år og en lille søn fra i sommer.

Derudover har Wafande datteren Melodi fra forholdet med danseren Nafi Lisa Gravesen, mens hans kommende kone bragte tre børn med ind i familien.

Den sammenbragte familie på otte bor i deres fælles hjem på Amager.

Før de lykkelige nyheder om forlovelsen og forinden da familieforøgelsen var det Wafandes rasen over Karsten Ree, der fik den 40-årige musiker i rampelyset. Læs mere om det HER.