Kendisparret Tobias Hamann og Patricia Thyberg skal giftes. 

De bekræfter parret selv i et opslag på Instragram.

»Den gladeste wifey to-bi (as). Jeg ville have ventet hele mit liv på ham her, men må da være ærlig at sige, at jeg er lykkelig over, det skete nuuuu,« skriver den kommende brud.

Patricia Thyberg viser i samme opslag også sin forlovelsesring frem på et billede, hvor hele den lille families hænder samles. 

Sidste år kunne seere følge med i Tobias Hamann og Patricia Thybergs hverdag i programmet 'Tobias og Patricia – kærlighed i kaos'.

Parret sagde dog efterfølgende nej til at lave en sæson mere, da deres liv ikke levede op til programmets titel. 

For ifølge dem selv var kærligheden slet ikke i kaos i deres kærlighedsliv. 

Tobias Hamann og Patricia Thyberg har været sammen i omkring fire år.

De mødte hinanden i 2021, da Tobias Hamann flyttede ind på et værelse, som Patricia Thyberg udlejede i sin lejlighed, og der opstod romantik mellem de to roomies.

Men undervejs var alt ikke lutter lagkage mellem bagedystvinderen og podcastværten, og de gik kortvarigt fra hinanden, inden de genfandt kærligheden.

»Vi er simpelthen for kedelige,« lød det fra parret.

Sammen fik de sønnen Franz i september 2024.