'Festen' fortsætter for Thomas Vinterberg.

Den danske stjerneinstruktør har i et nyt regnskab således præsenteret en ordentlig milliongevinst for 2025. Det skriver Se og Hør.

For bruttofortjenesten i selskabet voksede sidste år med to millioner til 5,3 millioner ifølge mediet. Overskuddet før skat landede på 2,6 millioner.

Selskabets to eneste ansatte har ifølge regnskabet fået godt 2,7 millioner i løn tilsammen.

Egenkapitalen i Vinterbergs virksomhed lyder på 8,3 millioner.

Stjerneinstruktøren er da også langt fra færdig med at danne ringe i vandet – både herhjemme, og på meget fremmede breddegrader.

Sidste år talte B.T. med Thomas Vinterberg om, hvordan plakaten for en opsætning af hans storfilm har vakt opsigt i det sydamerikanske land Argentina.

Læs mere om det her.