Den professionelle danser Karina Frimodt medvirker sæson efter sæson i det folkekære danseprogram tv-program 'Vild med dans' og svinger hofter med en ny dansepartner.
Men til gengæld er det efterhånden en god håndfuld år siden, at hun er stået frem med en partner privat.
Og det er nu heller ikke noget, Karina Frimødt som sådan savner - og dog.
Det fortæller hun til Se og Hør.
Vild med dans-stjernen forklarer, at hun ikke aktivt leder efter en kæreste, men at hun da heller ikke ville have noget imod, hvis han lige pludselig kommer dumpende ned fra himlen.
Men selvom hun er åben for, at kærligheden lige pludselig kan ske, så er der én ting, den professionelle danser bestemt ikke har lyst til at kaste sig ud i.
Nemlig datingapps.
Karina Frimodt peger på, at hun slet ikke ved, hvordan apps som Tinder, Hinge eller Bumble overhovedet fungerer.
»Nej, jeg tror ikke, at jeg skal på sådan noget. Jeg skal ikke på datingapps,« slår hun fast til Se og Hør.
Karina Frimodt gik fra kæresten Kasper Lentz tilbage i 2022, og er ifølge mediet siden da ikke set med en anden partner i offentligheden.
Sammen med ekskæresten Kasper Lentz har hun to børn.
