Parret har ikke ejet lejligheden i det centrale København i mere end godt fem år. 

Men nu ser det ud til, at de vil videre.

Nikolaj Hübbe og hans fransk-belgiske ægtemand, Emmanuel Martini, har nemlig sat deres fælles lejlighed til salg, og prisen er sat til svimlende 15 millioner kroner.

Det skriver Se og Hør.

Den seksværelses lejlighed blev sat til salg i lørdags og strækker sig over omkring 250 kvadratmeter, fremgår det af en salgsopstilling på nettet.

Parret købte selv lejligheden, der ligger tæt på Kongens Have i København, i oktober 2021. 

Dengang betalte de over 10 millioner kroner for deres nye hjem.

Nikolaj Hübbe og Emmanuel Martini har dannet par siden september 2018. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Hvis det lykkes dem at sælge lejligheden til den udbudte pris, kan de altså se frem til en betydelig milliongevinst – selvom det dog er uvist, hvor meget parret selv har investeret i eventuelle renoveringer, som skal trækkes fra fortjenesten. 

Nikolaj Hübbe er især kendt fra sin tid som dommer i 'Vild med dans'. 

Han har desuden været balletmester på Det Kongelige Teater, hvor han stoppede efter en sag om et kritiseret arbejdsmiljø ramte teatret i sommeren 2024.

Ægtemanden, Emmanuel Martini, lever af at designe duftlys, hvilket han har international erfaring med.

Parret blev gift på Københavns Rådhus i 2021 – samme år, som de købte lejligheden.