Nu kommer der endnu et minde om musikeren Johnny Madsen, der døde for lidt over to måneder siden.

Det er kunstneren Hans Krull, der skal male et kæmpe stort gavlmaleri i Esbjerg til ære for den afdøde musiker, skriver jv.dk. 

Hans Krulle forklarer selv til mediet, at han har haft et »unikt samarbejde« og et »stærkt venskab« med Johnny Madsen. 

Det store gavlmaleri er bare det seneste store minde om Johnny Madsen. 

Efter hans død udkom biografien 'Johnny Madsen - Uden Filter', som er skrevet af Henrik Røde Jensen, der er Madsens gamle tourmanager og ven.

Allerede inden bogens udgivelse, gav den dog anledning til en kontrovers.

Johnny Madsens søn, Rasmus Madsen, mente nemlig, at hans far ikke var indforstået med, at Jensen skulle bruge samtalerne til en bog.

Henrik Røde Jensen har dog fastholdt, at han følger en aftale, som han indgik med Johnny Madsen inden hans død, og bogen er altså udkommet.

Læs anmeldelserne af den omstridte bog HER.