Den ene part gjorde ikke meget væsen af sig, mens den anden ikke var bleg for at stikke næsen frem og sige sin mening.

Og så er der i øvrigt 12 års forskel på Miri-Ann Beuschel og Carlos Soares Andersen fra DR-programmet 'Døm vores forhold', som efter programmet har besluttet at gå hvert til sit.

Det fortælle Miri-Ann til Se og Hør.

Hun forklarer til Se og Hør, at de allerede i sommeren 2024 besluttede sig for at gå fra hinanden, men at hun dengang lod tvivlen komme Carlos til gode og gav ham en ny chance.

»Men så slog vi op igen i midten af juli i år, fordi han havde svært ved at være ærlig i forholdet, og det kunne jeg ikke være i.«

»Man behøver selvfølgelig ikke fortælle hinanden alt – det er okay at have hemmeligheder – men han havde for vane at lyve for egen bekvemmelighed,« siger Miri-Ann til mediet.

Uærlighed var årsagen til begge breakups, men i anden omgang spillede Carlos' til tider voldsomme temperament også ind, da han ifølge Miri-Ann kunne finde ud på at råbe, når han blev frustreret.

I 'Døm vores forhold', som kan ses på DRTV, har Miri-Ann delt vandene mellem de øvrige par og efterfølgende i den bredere befolkning, da hun for eksempel ikke lod Carlos se porno, mens de var sammen.