Kort efter bruddet med Freja Kirk fandt Sus Wilkins sammen med Nicklas Bendtner.
Men før fodboldikonet kom ind i billedet, brugte ekskonerne stadig tid sammen. Efter har de helt droppet at følgende hinanden på de sociale medier.
Nu forsikrer begge parter dog overfor Se & Hør, at der intet ondt blod er imellem dem.
»Jeg tror ikke, det er nogen hemmelighed, at det ikke er nemt at stå på sidelinjen uden at kommentere alt for meget,« forklarer Freja Kirk om hvorfor, hun ikke længere følger Sus Wilkins.
Musikeren og skuespilleren dannede par i ti år, og nåede at være gift i to af dem, før de gik fra hinanden i august.
Dengang lød det, at de skiltes som venner, og eksparret mødte sågar op til arrangementer sammen.
Men i november bekræftede Sus Wilkins så, at hun og den tidligere fodboldspiller Nicklas Bendtner dannede par.

Og derefter så man ikke Freja Kirk og Sus Wilkins sammen igen.
Men Sus Wilkins forklarer nu, at eksparret fortsat er venner, selvom hun også anerkender, at det er gået stærkt med det nye forhold til Nicklas Bendtner, som hun i december købte lejlighed i København med.
»Det har været overvældende, også når man lige er blevet skilt, men det føles rigtigt. Freja er et godt sted, og jeg er et godt sted, så det er dejligt,« siger Sus Wilkins til Se & Hør.
Overfor Her & Nu fik Freja Kirk ligeledes forsikret, at alt er, som det skal være mellem hende og ekskonen.
»Altså vi snakker ikke sammen hver dag, og det er helt fint, at vi lige fokuserer på os hver især, og så finder vi forhåbentlig hinanden en dag som rigtig gode venner – eller det gør vi 100 procent,« forklarede musikeren.
Freja Kirk smed desuden trøjen og viste sin nyopererede brystkasse frem til EchoPrisen. Læs mere om det HER.
