Efter otte år siger Ulla Essendrop farvel til sin rolle som vært på 'Aftenshowet' hos DR.

Det skriver hun i et opslag på Instagram.

'Efter otte intense, lærerige, spændende, afvekslende og magiske år, og 500 udsendelser, har jeg valgt at stoppe på 'Aftenshowet'. I aften bliver min sidste udsendelse på programmet.'

Ifølge studieværten vil hun savne kollegaerne og takker for de mange gode år.

'Tak for det hele til verdens bedste kolleger både på og uden for skærmen. Den redaktion, der står bag 'Aftenshowet', er den mest rummelige, kærlige, kreative og hårdtarbejdende flok, man kan ønske sig.'

Ulla Essendrop fortæller ikke yderligere om, hvad grunden til stoppet skyldes..

B.T. forsøger at få en kommentar fra Ulla Essendrop.