I flere år har Kristian Bech forsøgt – og er lykkedes med – at hjælpe pårørende med at finde frem til deres forsvundne nære i TV 2-programmerne 'Som sunket i jorden' og 'De forsvundne fædre'.

Men i slutningen af året kan den tidligere politiassistent opleves i en ny værtrolle. 

Han skal nemlig være vært på en ny krimipodcast, fortæller han i et opslag på Instagram

»Jeg håber, at jeg i kraft af min baggrund fra politiet, sammen med de kommende medvirkende, kan være med til at bringe et nuanceret og ærligt indblik i politiarbejde, på godt og ondt,« lyder det fra Kristian Bech.

Hvad podcasten præcist kommer til at handle om samt hvornår den helt præcist udkommer, fremgår ikke af opslaget. 

Men krimistof er bestemt ikke nyt territorium for Kristian Bech, der tidligere har haft en karriere hos politiet. 

Efter jobbet som politiassistent har Kristian Bech lavet krimiprogrammer siden 2015, som tæller blandt andre 'Som sunket i jorden' og 'Eftersøgt – med Kristian Bech'.

Det er dog ikke kun i forbindelse med krimiserier, man har set Kristian Bech tone frem på skærmen før.

I den mere kulørte ende dansede Kristian Bech sig til program tre af 'Vild med Dans' sæson 17.