Tv-vært fik ultimatum af kæresten - men havde ét modkrav
Lasse Sjørslev troede ellers, at han havde besluttet sig. Men da han mødte Josefine Høgh, så billedet pludselig meget anderledes ud. Men han havde ét krav.

Lasse Sjørslev troede ellers, at han havde besluttet sig. Men da han mødte Josefine Høgh, så billedet pludselig meget anderledes ud. Men han havde ét krav.

Det stod ellers helt klart for den 52-årige nyhedsvært Lasse Sjørslev.
Han skulle ikke have flere børn. Men da han for otte år siden blev kærester med den 16 år yngre sportsvært Josefine Høgh, ændrede alt sig. Dog stillede han ét bestemt krav tilbage.
Da parret fandt sammen, var Lasse Sjørslev nemlig allerede far til to børn. Men en dag stillede Josefine Høgh ham et ultimatum.
Hun spurgte ham nemlig, om han nu også var sikker på, at han havde fået de børn, han skulle have.
»Så vidste jeg godt, jeg skulle svare det rigtige. Hun sagde: 'Jeg gider ikke spilde tiden'. Så vidste jeg godt, at nu fanger bordet. Jeg svarede ja til, at jeg var klar til det, fordi ellers vidste jeg godt, vi ikke kunne være sammen,« lyder det fra nyhedsværten i podcasten Gruppechatten.
Et podcastafsnit, hvor han sammen med sin 20-årige datter Liva taler om at være far i to meget forskellige livsfaser.
For til Josefine Høghs ultimatum med flere børn, så havde Lasse Sjørslev også et krav den anden vej.
Det var nemlig vigtigt for ham, at hans to store børn også blev en del af deres fælles familie.
Og dén plan var Josefine Høgh heldigvis helt med på, fortæller han i podcasten.
Lasse Sjørslev og Josefine Høgh blev gift i 2019.
To år senere fik de datteren Molly, og snart kan han kalde sig far til fire, da han og Josefine Høgh venter deres andet barn.