Snart bliver lejlighed til rækkehus.
I oktober måned kunne DR-vært Josefine Høgh og TV 2 News-vært Lasse Sjørslev afsløre, at de havde sat lejligheden på Værnedamsvej til salg.
Og selvom lejligheden fortsat ikke er solgt, så har parret købt et rækkehus på Vesterbro til 14,5 millioner kroner.
Det skriver Se og Hør.
Når de fra første januar skifter adresse bliver det til et rækkehus, der rummer 137 kvadratmeter, fordelt på seks rum i to etager, samt en 48 kvadratmeter kælder og et anvendeligt loftrum.
Ifølge mediet har tv-parret lagt 250.000 kroner mere oveni det, boligen kom på markedet til.
Josefine Høgh og Lasse Sjørslev blev gift i 2019 og har sammen datteren, Molly.
Derudover har Lasse Sjørslev børnene Liva og Bertram fra et tidligere ægteskab.

