Tre bliver snart til fire hjemme hos tv-kokken Dak Wichangoen.

Hun er nemlig gravid og venter sit andet barn med manden, Anders Gjørtler Wichangoen. 

Det afslører hun selv på Instagram.

'Der er noget, der bager (igen), skriver hun til videoen, der først viser kokken med et champagneglas i hånden sidste år, hvorefter Dak Wichangoen dukker op i en rød kjole og med babybule.

Udover at have været dommer i Masterchef ad flere omgange, deltog hun også i Vild med Dans i 2017 med Thomas Evers Poulsen som dansepartner. 

Og det var netop til en af efterfesterne ved Vild med Dans, at Dak Wichangoen mødte sin mand, der arbejder på danseren Mads Vads danseskole. 

Parret blev gift ved et sommerbryllup sidste år. De har sammen datteren Lily, der blev født i 2021.

Dak Wichangoen deltog senest i Forræder, men røg ud efter at være den allerførste, der blev stemt ud ved det runde bord. 

Hun er dog primært kendt som stjernekok, hvor hun er tidligere køkkenchef på Michelin-restauranten Kiin Kiin på Nørrebro. Du kan læse om hendes bedste tricks i et køkken lige HER.