Han er kendt for at springe sig ud i det helt store kærlighedseksperiment i programmet 'Stranded on Honeymoon Island'.
Men nu er Glenn Smedemark Vindfeldt, efter et længere kræftforløb, død i en alder af 30 år.
Den 5. januar sov han ind, skriver hans forlovede, der også selv medvirkede i programmet, Cecilie Albæk, i et rørende opslag på Instagram.
'Han kæmpede så uendeligt stærkt, og jeg er så evig stolt af ham og det menneske, han var. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal leve uden dig, min skat. Det er så uretfærdigt. Det er så ubærligt,' skriver hun og fortsætter:
'Vi ses i et andet univers min elskede skat – hvor vi mødes før og hvor du ikke bliver syg. Hvor vi bliver gamle sammen og får tid til at udleve vores drømme. Det ved jeg.'
Parret mødte hinanden i programmet 'Stranded on Honeymoon Island', hvor de giftede sig på tv-skærmen.
Da de kom hjem til Danmark, fortsatte kærligheden, men pludselig begyndte Glenn Smedemark Vindfeldt at få det dårligt.
Det begyndte med hukommelsestab, synsforstyrrelser og balancebesvær, hvilket fik lægerne til at tage yderligere prøver.
Og så kom den hårde besked midt i nyforelskelsen.
Glenn Smedemark Vindfeldt fik konstateret uhelbredelig brystkræft, som siden spredte sig til huden, lymferne, binyrerne, knoglerne, hjernen og lungerne.
Derfra ændrede hverdagen sig drastisk for parret, der forsat kærligheden midt i sygdommen.
I opslaget fortæller Cecilie Albæk også, at parret kun nåede at opleve livet sammen i 418 dage, men at Glenn i den tid gjorde hende til den heldigste kvinde på jorden.
Hun oplyser videre, at man kan følge Glenn Smedemark Vindfeldts sygdomsforløb den 20. januar, når han medvirker i DR-programmet 'Min sidste kamp'.

