TV 2-vært viser maven frem: Skal være mor
Andrea Dragsdahl har hidtil leveret dagens nyheder fra TV 2-studiet. Nu deler hun en stor nyhed fra sit eget liv.

Andrea Dragsdahl har hidtil leveret dagens nyheder fra TV 2-studiet. Nu deler hun en stor nyhed fra sit eget liv.

Der er babylykke hos TV 2-vært Andrea Dragsdahl.
Den 31-årige nyhedsvært skal nemlig være mor.
Det afslører hun selv på Instagram, hvor hun deler et billede fra studiet med hånden på sin voksende mave.
»At bygge et lille menneske som TV-vært,« skriver hun.
Samtidig har Andrea Dragsdahl delt flere glimt fra hverdagen som gravid – blandt andet med kvalmestillende armbånd, snacks i studiet og udfordringer med en meget lille blære.
Og der er allerede lagt store planer for den kommende datter.
I en kommentar til Sara Bro skriver TV 2-værten, at datteren »bliver født med en hammer til at hamre glaslofter«.
Andrea Dragsdahl har været nyhedsvært på TV 2 News siden 2022.