Vi er nu halvvejs i årets udgave af 'Vild med dans', og det begynder at sætte sine fysiske spor hos flere af deltagerne.

TV 2-vært Rasmus Staghøj fortæller blandt andet, at det begynder at gøre ondt 'alle mulige steder' og opridser:

»Det er nærmest et nyt sted hver uge. Uden at gå for meget i detaljer, så har lysken voldt problemer i denne uge. Tidligere har det været fødderne og skinnebenene. Jeg går til fysioterapeut herude hver fredag.«

Han fortæller med et smil, at det ikke er mere alvorligt, end at han sagtens kan træne som normalt og tilføjer:

Rasmus Staghøj i 'Vild med dans'-studiet.
Rasmus Staghøj i 'Vild med dans'-studiet. Foto: Kristian Dam Nygaard
Vis mere

»Men man kan mærke, at man bruger sin krop. Asta (Hans dansepartner Asta Björk, red.) sørger for, at jeg laver noget. Hun har lært mig, at man ikke piber, når man danser, og det kan jeg egentlig godt lide.«

En ting er fysiske skavanker. 

Noget andet er det mentale helbred, og her kan Rasmus Staghøj også godt mærke, at han har været optaget af 'Vild med dans' siden august.

»Det er hårdt. Til at starte med var det hele så nyt og grænseoverskridende, så jeg var helt ør i hovedet, når jeg kom hjem. Sådan har jeg det ikke på samme måde længere, men jeg kan godt mærke en form for mental træthed.«

Han fortsætter:

»I den forbindelse skal jeg også sende en tak hjem til min forlovede derhjemme, der for tiden er meget på vores to små børn. Jeg ved godt, at det jo ændrer sig igen, når vi er færdige med 'Vild med dans', men i øjeblikket er jeg ikke så meget familiefar derhjemme, som jeg godt kunne tænke mig.«

Han tilføjer:

»Så jeg skylder på den anden side. Vi har også planlagt, at vi skal ud og rejse, når 'Vild med dans' er slut.«

HER KAN DU LÆSE B.T.s DOM OVER FREDAGENS UDGAVE AF 'VILD MED DANS'.

Herunder kan du se hvilke små ting Rasmus Staghøj og Asta Björk er begyndt at lægge mærke til ved hinanden: