De er ikke hundrede procent færdige med at optræde på TV 2.

I et nyt opslag på Instagram holder hun nu døren på klem.

I den nye sæson af TV 2s dokumentarserie 'Årgang 20' fortalte forældreparret Lisbeth og Christian Vernsted-Fabricius, at de skulle skilles.

Og det betød, at de ville holde pause fra 'Årgang 20' på ubestemt tid, lød meldingen.

I en nu udløbet Instagram-story har Lisbeth Vernsted-Fabricius uddybet deres udmelding, hvor hun slår fast, at de ikke er færdige med 'Årgang 20'.

»Vi er ikke stoppet i »Årgang 20”, men har valgt at sætte det på pause på ubestemt tid. Det er en fælles beslutning, vi har truffet for at passe på vores børn,« skriver hun ifølge Billed-Bladet

Parret, der foreløbig altså ikke er med i næste års udgave af 'Årgang 20' er forældre til Ayasofia, Filippa-Lucia og Theodor

Lisbeth Vernsted-Fabricius tilføjer i sit opslag, at de lige nu har brug for ro og stabilitet til at finde sig til rette i deres nye hverdag, men at hun gerne vil dele livet efter skilsmissen, når tidspunktet føles rigtigt.