»Jeg ved ikke, hvor det kommer fra. Jeg har spurgt min mor, om jeg har haft en dårlig oplevelse, og hun siger nej.«

Sådan lyder det fra 'Vild med dans'-profilen Morten Kjeldgaard, der har en særlig fobi. 

'Vild med dans' har nu været i gang i over en måned, hvilket betyder, at de forskellige par efterhånden har haft tid til at lære nye ting om hinanden.

Da B.T. efter fredag aftens show spørger Morten Kjeldgaard og Julie Rudbæk, der ikke kendte hinanden i forvejen, hvad de har lært om hinanden, lyder det hurtigt fra Julie Rudbæk:

'Vild med dans'-danser Morten Kjeldgaard og skuespiller Julie Rudbæk.
'Vild med dans'-danser Morten Kjeldgaard og skuespiller Julie Rudbæk. Foto: Kristian Dam Nygaard

»Jeg har lært mange sjove ting om Morten. Han spiser for eksempel ikke fisk.«

Hvordan opdagede du det?

»Forleden dag spiste jeg noget fisk i kantinen. Så kiggede han sådan 'ad' på mig og sagde, 'jeg spiser kun kylling.«

Hvorfor spiser du ikke fisk Morten?

»Jeg ved det ikke. Jeg har også en lille smule angst for havet. Jeg bader helst ikke rigtigt. Jeg ved ikke hvorfor. Der er mange, der har prøvet at finde ud af det, og jeg har også spurgt min mor, om jeg har haft en dårlig oplevelse, men hun siger nej.«

Han tilføjer:

»Fisk er bare ikke noget for mig. Alt med havet er ikke så godt.«

Hvad med en almindelig fiskefilet med remoulade?

»Du kan sige, hvad du vil. Lige så snart du siger fisk, så siger jeg ellers tak. Sushi ser jo også sygt lækkert ud, men jeg kan ikke..«

Julie Rudbæk tilføjer:

»Ja, man forstår det jo ikke.«

Se Morten Kjeldgaard fortælle om sin fiske-fobi i videoen øverst.