Da optagelserne til TV 2-programmet 'Spillet' gik i gang, skulle Zindy Laursen fokusere på langt mere end det taktiske spil. 

Hen over sommeren blev den 54-årige sangerinde ramt af en voldsom personlig tragedie. Inden for blot få uger mistede hun både sin mor og sin far.

Det skriver BILLED-BLADET

Sorgen ramte på et tidspunkt, hvor hun egentlig skulle finde energi til at deltage i programmet, også selvom overskuddet var minimalt.

»Det var hårdt at optage 'Spillet', fordi jeg kom direkte fra sorgen. Samtidig var det dejligt at komme lidt ud og ikke sidde derhjemme i sorgen og have det skidt,« fortæller Zindy Laursen til mediet.

Opholdet i programmet blev dog kortvarigt, da sangerinden røg ud som den første deltager og først senere vendte tilbage til huset, som deltagerne bor i.

Zindy Laursen deltog i 2005 i 'Vild med dans' sammen med danser Tobias Karlsson. 
Zindy Laursen deltog i 2005 i 'Vild med dans' sammen med danser Tobias Karlsson.  Mogens Flindt/Ritzau Scanpix

I 2021 blev Zindy Laursen genforenet med sin biologiske far, som hun forgæves havde forsøgt at finde i flere år.

Zindy Laursen slog for alvor sit navn fast i dansk musik, da hun i begyndelsen af 90erne fik sit gennembrud i Dansk Melodi Grand Prix og siden blev en del af hitgruppen Cut'N'Move.

I dag bor sangeren i USA, hvor hun også for nylig kunne dele nyheden om en nyfunden kærlighed i sit liv.