Hun har mange års erfaring i rollen som tv-vært og har faktisk også vundet flere priser i den forbindelse.
Og det er langt fra slut med at kunne fange den kendte journalist, når man tuner ind på TV 2.
Kanalen selv oplyser nemlig, at Frøkjær står i spidsen for et spritnyt program på.
Det gør de i forbindelse med, at de søger seniorer, som planlægger at skulle giftes i 2026, og som kunne have lyst til at medvirke i programmet.
»TV2 leder efter jer mellem 65 og 100, der har lyst til at dele jeres kærlighedshistorie, bryllupsforberedelser og den store dag i livsbekræftende programserie med Cecilie Frøkjær som vært,« lyder det.
Hvad programmet skal hedde, og hvornår optagelserne forventes at starte, fremgår ikke.
Cecilie Frøkjær har tidligere i mange år været vært på Go' Morgen Danmark og har også flere gange været TV 2s ansigt på royale begivenheder.
Hendes tjans på morgenprogrammet scorede hende prisen som 'Årets Værtinde' til TV-prisen hele fem år i streg - i 2004, 2005, 2006, 2007 og 2008.

