Mads Mikkelsen er kendt for at være glad for håndbold, men hvor god er han egentlig selv med en bold?

Ikke sååååå god, lyder vurderingen fra den tidligere landsholdsspiller Lars Rasmussen, der sender en opfordring til den danske verdensstjerne.

Lars Rasmussen, der selv var med til at vinde EM-guld i 2008, var i foråret træner for Kanal 5's håndboldhold i programmet 'Langt fra landsholdet', hvor en række kendte danskere skulle lære at spille håndbold helt fra bunden.

Lars Rasmussen er klar til endnu en omgang, hvis Kanal 5 finder på at lave en sæson to.

De medvirkende i første sæson af 'Langt fra landsholdet' var Kasper Kirkegaard, Micki Cheng, Bubber, Phillip Devantier, Kasper Fisker, Umut Sakarya, Faustix, Emil Thorup, Mads Vad og Chief 1.
De medvirkende i første sæson af 'Langt fra landsholdet' var Kasper Kirkegaard, Micki Cheng, Bubber, Phillip Devantier, Kasper Fisker, Umut Sakarya, Faustix, Emil Thorup, Mads Vad og Chief 1. Henrik Ohsten

Adspurgt hvilke kendte danskere han i så fald håber på at få med på holdet, lyder svaret med et skævt smil:

»Mads Mikkelsen har jo påstået overfor mig, at han er god til håndbold. Og der har jeg sagt til ham: 'Nu har jeg set dig bevæge dig i film. Med din motorik er det direkte umuligt. Så den udfordring vil jeg gerne have.«

Han fortsætter:

»Jeg kunne også godt tænke mig at se Søren Malling på en håndboldbane, men han er ikke interesseret. Han mener selv, at han er for god.«

Mon Mads Mikkelsen ville være klar på at få Lars Rasmussen som håndboldtræner? Her er han til den spanske filmfestival San Sebastián den 25. september.
Mon Mads Mikkelsen ville være klar på at få Lars Rasmussen som håndboldtræner? Her er han til den spanske filmfestival San Sebastián den 25. september. Juan Herrero/EPA/Ritzau Scanpix

I første sæson var det et rent herrehold med navne som Umut Sakarya, Bubber og Micki Cheng.

Lars Rasmussen fortælle, at man i fremtiden godt kunne forestille sig et kvindehold.

»Der er også piger, der har budt sig til. Hvis I spørger Cecilie Schmeichel og Camilla Dalsgaard herfra (B.T. møder Lars Rasmussen i 'Vild med dans'-studiet, red.), så har de meldt sig klar.«

Lars Rasmussen tilføjer, at det var en 'fantastisk fornøjelse' at lave første sæson, og at modtagelsen har været overvældende.

»Det bedste har været responsen fra seere, både voksne og unge, der siger, at programmet har vist, at det ikke handler om at være den bedste. Det handler om at sport er for alle. At vi har det godt sammen.«