Lørdag gik tv-vært, forfatter og journalist Troels Mylenberg bort i en alder af 56-årig, efter en lang kamp med kræften.

Han har siden begyndelsen af 2025 været kræftsyg, og i begyndelsen af 2026 blev han erklæret uhelbredelig syg med tyktarmskræft.

I et opslag på Facebook fortæller hans søster, Jane Mylenberg, om den sidste tid, som Troels Mylenberg brugte på hospice i 11 dage, sammen med sin kone Lise, deres fire børn, Janes søn, kæreste, deres fælles forældre, fire kærester til de unge og en hund.

'Nogle ville nok sige, at mere end to håndfulde pårørende var i overkanten. Men ikke på hospice.'

'De pårørende er jo så vigtige for, at den døende får den bedste afsked', sagde sygeplejerske Pia, da familien rykkede ind, hængte fotos på væggene, trillede hospiceklaveret ind på stuen, holdt sangaftener og spiste venner og families vidunderlige hjemmelavede måltider aften efter aften i den fælles spisestue,' skriver søsteren i opslaget. 

Hun tilføjer: 

'Når en af os en gang imellem undskyldte for, at vi var så mange og fyldte meget, blev vi igen og igen mødt af forsikring om, at vi ikke var til besvær.'

Og så åbner hun op for den sorg, som bortgangen har medført. 

'At tage afsked med en elsket er det sværeste, vi som mennesker oplever i livet.'

Jane Mylenberg retter en særlig hyldest til Hospice Sydfyn, for »takket være dem, har sorgens mørke fået en lysere tone«.

Hun opfordrer til sidst folk til at sende donationer eller blomsterhilsner til hospice.