Det tidligere skuespillerpar Tommy Kenter og Ann-Mari Max Hansen har mistet deres eneste datter, Sarah Caroline Kenter.
Det bekræfter Ann-Mari Max Hansen til Ekstra Bladet.
Deres datter døde 21. april. Hun blev 50 år gammel.
'Jeg er i dyb sorg over at have mistet min elskede datter. Hun var særlig, hun var sin egen, hun var vanskelig, hun var helt vidunderlig, og jeg savner hendes forfærdeligt meget', skriver AnnMari Max Hansen i en sms til Ekstra Bladet.

Avisen tilføjer, at det i skrivende stund ikke har været muligt at få at vide, hvad dødsårsagen er.
Tommy Kenter og Ann-Mari Max Hansen dannede par i 1970'erne.
De blev aldrig gift, men fik datteren Sarah i 1975 og har siden været en del af hinandens liv.
Senest har man blandt andet kunne opleve Tommy Kenter og Ann-Mari Max Hansen spille overfor hinanden i teaterforestillingen 'Love Me Kenter'.
Deres datter Sarah var uddannet teolog, men arbejdede også som skuespiller og instruktør og var blandt andet grundlægger af teaterensemblet Felt.
