Hvis du går rundt med boligdrømme, der involverer Frederiksberg, og du har rigtig dybe lommer, så er der gode nyheder. 

Den danske standup komiker, radio- og tv-vært samt manuskriptforfatter Tobias Dybvad har nemlig sat sin luksusvilla på Frederiksberg til salg.

Det skriver Boliga. 

Villaen, der er på 147 kvadratmeter, står til den nette sum af 13,9 millioner kroner. 

Og det er alligevel en hel del mere, end Tobias Dybvad og konen gav i 2018. 

Tobias Dybvad og hans kone har to drenge. 
Tobias Dybvad og hans kone har to drenge.  Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Vis mere

Her fik de villaen for 9,5 millioner kroner, og de kan derfor få en boliggevinst på 4.455.000 kroner, hvis den sælges til prisen. 

Ifølge Boliga er denne type bolig i gennemsnit udbudt til salg i 88,5 dage i området.

Hvor komikeren og familien nu skal flytte hen vides endnu ikke. 

B.T. forsøger at få en kommentar fra Tobias Dybvad til hussalget.