Tina Maria Hansen venter sit tredje barn.

Hendes tidligere graviditeter har dog ikke været lette, og det åbner Paradise-deltageren også op om i et dybfølt opslag på Instagram

»Nogle gange har universet andre planer, end du tror. Jeg er så taknemmelig for at kunne skabe endnu et smukt lille liv. Jeg tager det virkelig ikke for givet,« skriver hun.

Tina Maria Hansen har to børn i forvejen og forklarer, at begge forløb har været svære, fordi hun fødte for tidligt.

Hendes sidste graviditet var også udenfor livmoderen, hvilket resulterede i, at hun mistede sin højre æggeleder.

»For fire år siden havde jeg en graviditet uden for livmoderen, og jeg mistede min højre æggeleder. Det efterlod ar på både min krop og min sjæl. Jeg er så taknemmelig for, at dette lille mirakel har fundet vej til os, og for at få lov til at opleve denne kærlighed sammen med mit livs kærlighed,« skriver hun i opslaget. 

Den populære realitystjerne har sine to døtre fra et tidligere forhold. Nu er hun forlovet med Mathias Rokkjær Klitgaard, der er en af mændene bag det populære tøjmærke Bareen. 

Nu skal parret have deres første barn sammen.