Timm Vladimir lykkelig: 'Hun sagde ja'
Parret stod frem som kærester i 2024.

Parret stod frem som kærester i 2024.

Den danske tv-kok er blevet forlovet med kæresten Annemette Holtz.
Det deler han i et dugfrisk opslag på Instagram med et lykkeligt billede af parret og den funklende ring, hvortil han kort og kontant skriver:
'Hun sagde ja,'
Billedet er i skrivende stund blevet lagt op for blot en time siden, men har allerede modtaget over 5700 likes fra begejstrede følgere.
Den 20 år yngre Annemette Holtz har officielt dannet par med Timm Vladimir siden 2024.
På trods af den store kærlighed bor parret dog stadig ikke under samme tag. Kendiskokken holder til i København, mens Annemette Holtz bor i Vedbæk, hvor hendes datter også går i skole, skriver Se og Hør.
Det vælter ind med søde kommentarer på Instagram-opslaget, hvor både fans og venner står i kø for at lykønske parret med deres nye titel som forlovede.
For blot en måneds tid siden kom Timm Vladimir nemlig med en anden chokmelding, da han afslørede, at han efter mange år ikke længere skal være vært på det populære DR-program 'Den Store Bagedyst'.
Det kan du læse meget mere om her.