Timm Vladimir bliver vært på ny tv-satsning
Timm Vladimir stopper som vært på 'Den store bagedyst', men nu afslører den erfarne vært sit nye job.

Timm Vladimir stopper som vært på 'Den store bagedyst', men nu afslører den erfarne vært sit nye job.

Når Timm Vladimir efter denne sæson ikke længere skal være vært på 'Den store bagedyst', betyder det dog ikke et farvel til tv-skærmen.
Han skal nemlig være vært på et nyt tv-program.
Nærmere bestemt er der tale om formatet 'Vis mig dit køleskab', hvor kendte danskere viser, ja, deres køleskab.
Ud fra indholdet af køleskabet, skal Timm Vladimir herefter lave mad med den kendte deltager.
Optagelserne er netop gået i gang, og programmet sendes på HBO og Kanal 5 næste år, lyder det i en pressemeddelelser fra Discovery.
»Vi kommer helt tæt på de kendte danskere, men vi vil også vise, hvor meget man faktisk kan få ud af de råvarer, man allerede har derhjemme. Det bliver sjovt, personligt og forhåbentlig fuldt af inspiration,« siger Timm Vladimir selv i pressemeddelelsen.
Det var tilbage i juni, at den populære tv-vært smed lidt af en bombe, da han annoncerede sin exit fra DR-programmet 'Den store bagedyst' efter 13 år som vært.
»Det er ikke en beslutning. der er kommet hurtigt eller har noget med denne sæson at gøre. Jeg synes, det er tid til at komme videre og søge nye muligheder, og det føles rigtigt at stoppe nu, hvor programmet stadig er en kæmpe succes,« skrev han dengang på Facebook.
I et interview til B.T. sidste efterår fortalte Timm Vladimir også, hvordan det langtfra er hans job som vært på 'Den store bagedyst', han tjener flest penge på.
»Hvis man vil tjene penge på at være tv-vært, kan man nok tjene flere penge andre steder end i DR. Men når det er sagt, brokker jeg ikke over min løn, men hvis det drev mig, stod jeg andre steder,« sagde han dengang til B.T.
Du kan læse hele dét interview her.