Endnu en gang er familien Helmig ramt.

Det er knap et år siden, at Thomas Helmig og Reneé Toft Simonsen mistede deres fælles søn sangeren, Hugo Helmig.

Nu har Thomas Helmig taget afsked med endnu et nært familiemedlem.

Hans mor, Lone Helmig, er død. Det skriver han selv på Instagram.

»Tak for det hele mor Tak for, at du altid passede på mig. Jeg bærer dig med mig videre,« lyder det i opslaget fra sangeren.

Lone Helmig blev 87 år og døde sidste mandag.

De seneste to år har været barske for familien Helmig.

I januar 2022 døde Thomas Helmigs far, Ole Helmig og i december 2022 mistede familien sønnen Hugo Helmig, der døde kun 24 år gammel.

Torsdag sagde familien så et sidste farvel til Lone Helmig.