Det er bestemt ikke nemt for Elvira Pitzner familie, at de står til at undvære hende juleaften.

Det gjorde både hendes mor, Katerina Pitzner, og hendes søster Thalia det klart på de sociale medier.

Begge håber de dog, at Elvira Pitzner kan vende hjem fra den husarrest, hun lige nu sidder i i Dubai, inden det bliver den 24. december. 

Men lillejuleaften ser det ikke ud til, at situationen har ændret sig.

I hvert fald har Thalia Pitzner delt på Instagram, at familien har tænkt sig at lave en særlig gestus til Elvira, hvis hun ikke kommer hjem. 

»For savnet det er størst i december. Der bliver det tydeligt, at du mangler her. Så vi har sat en stol for meget, hvor du plejede at være,« skriver Thalia og leder tankerne hen på det julebord, familien med al sandsynlighed er ved at dække. 

Fredag skrev Thalia et længere opslag på Instagram om sin søster, hvor hun skrev, at hun ikke kunne forstå, hvorfor Elvira ikke skulle være med til jul. 

Det er svært for Thalia at acceptere, at hendes søster ikke er hjemme til jul. 
Det er svært for Thalia at acceptere, at hendes søster ikke er hjemme til jul.  Foto: Anthon Unger/Her&nu/Ritzau Scanpix
Vis mere

I videoen nusser Elviras storesøster Elviras hund, som familien passer, mens Elvira venter på afslutningen af sin retssag i Dubai. 

Elvira Pitzner har været tilbageholdt i Dubai siden første december, hvor hun blev anholdt med iværksætteren Mortada Haddad, efter anklager fra sin ekskæreste Milad Saadati om utroskab.

B.T. har tidligere set dokumentation for, at Milad og Elvira er islamisk gift, og Elvira er derfor underlagt den sharia lovgivning, der findes i Dubai.

Hvis Elvira Pitzner kendes skyldig i utroskab, kan hun stå til 1-3 års fængsel. 

Familien Pitzner får hjælp af Udenrigsministeriet i sagen og senest kunne Katerina Pitzner bekræfte, at hun havde modtaget et brev fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. 

»Jeg kan bekræfte, at jeg har modtaget et venligt og diplomatisk brev fra Lars Løkke Rasmussen. Han forsikrer mig om udenrigsministeriets opmærksomhed på sagen,« lød det til B.T. 

»Selvom det ikke får min datter hjem til Jul, er jeg taknemmelig for at både udenrigsministeriet og generalkonsulatet er nærværende under sagsforløbet,« forklarede Katerina Pitzner. 

Katerina Pitzner har tidligere udtalt, at både hende og Elvira har accepteret, at hun ikke kommer hjem til jul i år. Derfor fokuserer moren på at give sine resterende tre børn en god jul.