Sidste år blev realitydeltageren Teitur Skoubo i Østre Landsret idømt tre måneders ubetinget fængsel for vold.

I samme ombæring blev han fundet ikke skyldig i voldtægt. I Retten i Odense var han ellers tidligere på året dømt skyldig og fik to og et halvt års fængsel.

Gennem alt dette stod Teitur Skoubos daværende kæreste, Teresa Ovenbearg, ved hans side. Men nu er det slut. For halvanden uge siden gik parret fra hinanden.

»Ja, vi er ikke sammen længere, men jeg har ikke rigtig lyst til at kommentere på hvordan eller hvorledes, det holder jeg for mig selv. Men vi er ikke sammen længere, og det er super ærgerligt,« forklarede hun på den røde løber til premieren på liveaction udgaven af Disneys 'Den lille havfrue'.

Hun bekræfter også, at der ikke er kontakt mellem de to.

»Vi snakker ikke rigtigt sammen,« forklarede Teresa Teresa Ovenbearg.

Hun lagde da heller ikke skjul på, at det ikke er et en let tid for hende.

»Det er ikke nemt. Jeg synes, det er svært. Jeg har bare så mange ting lige nu, at jeg tror, det rammer mig på et andet tidspunkt, når jeg ikke er så stresset. Men breakups er aldrig sjovt.«

Teitur Skoubo og Teresa Teresa Ovenbearg flyttede sidste år sammen, men med bruddet er hun nu blevet kastet ud på det til tider kaotiske Københavnske boligmarked, hvilket ikke gør det hele lettere.

»Nu skal jeg i gang med at lede efter en ny bolig, jeg synes, det er svært at finde – der er bare mange ting lige nu, så det er lidt stressende.«