53 års ægteskab med kunst, taknemmelighed og betingelsesløs kærlighed er nu slut.
Tirsdag fortæller skuespiller Susse Wold, at hendes elskede mand, Bent Mejding, er død af lungebetændelse 87 år gammel.
Det har efterladt hende i stor sorg og tårer, skriver hun på Instagram:
'Jeg er fuld af sorg og tårer, men også af dyb taknemmelighed over, at jeg i 53 år har været så heldig at være gift med min livsven, min elsker, min samarbejdspartner og min beskytter,' skriver hun.
Den 85-årige skuespillerinde skriver ligeledes, at hun har besluttet sig for at tro på noget større i sin sorg:
'Jeg har besluttet mig for at tro på, at Bent stadig vil beskytte mig, selvom han ikke fysisk er her mere. Jeg vil bære ham med mig i et liv med kunst og bevægelse og aldrig ophøre med at elske ham,' skriver hun.
Susse Wold og Bent Mejding har igennem deres liv delt passionen for de skrå bræddder, og sammen har de blandt andet spillet med i hitserien 'Matador'.
De er ligeledes blevet kaldt 'det mest celebre par' inden for dansk teater.
Bent Mejdings sidste forestilling i karrieren blev også sammen med hans elskede Susse Wold i forestillingen 'Kærestebreve' på Det Ny Teater i 2017.
'Gud har lukket en dør - men jeg venter på, at han vil åbne et vindue,' lyder det fra Susse Wold.

