Susan Astani giver ny status på Christian Kjær: 'Det er gået i den forkerte retning'
Indtil videre har den nye, eksperimenterende behandling med Botox desværre ikke hjulpet – faktisk tværtimod, fortæller slotsejeren nu til B.T.

Indtil videre har den nye, eksperimenterende behandling med Botox desværre ikke hjulpet – faktisk tværtimod, fortæller slotsejeren nu til B.T.

For halvanden uge siden prøvede rigmanden Christian Kjær en ny behandling, som han og hustruen Susan Astani havde høje forhåbninger til.
Desværre forklarer Susan Astani nu til B.T., at Botox-injektionerne, der skulle hjælpe hendes parkinsonramte ægtemands stemme tilbage på gled, ikke har virket som håbet.
»Det har ikke haft effekt endnu, desværre – det er faktisk gået i den forkerte retning, han har næsten mistet stemmen helt siden Botox-behandlingen,« siger Susan Astani ærligt og sukker.
»Han er blevet meget mere hæs, så det er sværere for ham at få lyd ud af munden,« forklarer hun.
Sidste onsdag forsøgte Christian Kjær sig for første gang med at få sprøjtet Botox direkte i stemmelæberne.
Grundet hans parkinssonssygdom havde han nemlig kramper i halsmuskulaturen og stemmelæberne, hvilket gav en stivhed, der fik ham til at stamme og snøvle, forklarede Susan Astani.

Men den mistede stemme, de begge savner, er desværre nu kun plaget af hæshed oveni efter den nye, eksperimenterende behandling.
»Vi fik at vide fra starten, at der ikke var nogen garanti for, at det hjælper. Så hvis det hjælper, så er det fantastisk, så skal vi gentage det hver tredje måned, og hvis ikke det hjælper, så ved vi, at det kan vi ikke bruge til noget,« forklarer Susan Astani.
For helt opgivet på den nye behandling med Botox har rigmandsægteparret ikke.
»Vi venter stadigvæk og tager en dag ad gangen,« slår Susan Astani fast.
»Det er jo noget nyt, vi prøver, så vi har ikke opgivet håbet endnu, for der kan gå en to ugers tid, før man kan vurdere effekten af det,« forklarer slotsejeren.
Sidste onsdag, hvor behandlingen skulle stå, håbede parret dog på en effekt allerede samme aften. Læs mere om det HER.