»Jeg var helt vildt presset,« fortæller Oliver Stanescu.

Den 32-årige komiker, der for tiden er aktuel i TV 2s realityshow 'Spillet', kan godt lide at smalltalke med sit publikum, når han optræder. Her fortæller han om dengang, det tog en ubehagelig drejning.

Når Oliver Stanescu ikke hygger sig på TV 2 med Jim Lyngvild, Irina Olsen og de andre deltagere i 'Spillet', lever han at være standupkomiker.

Senere på året er han aktuel med showet 'Small talk', der bygger videre på hans lyst og evne til at tale med publikum – en genre, hvor man aldrig ved, hvad der kan ske.

Oliver Stanescu.
Oliver Stanescu. TV 2

Adspurgt om det nogensinde er gået helt skævt, fortæller han til B.T.:

»Jeg tror, den værste oplevelse, jeg har haft, var, da jeg havde et show, hvor der sad en mor med sin – tror jeg – 13-årige dreng.«

Han fortsætter:

»Aldersgrænsen er 15 år, så jeg falder i snak med dem, fordi det er rimelig tydeligt, at han er for ung til at være der.«

Oliver Stanescu fortæller videre:

»På et tidspunkt spørger jeg ham, hvor hans far er. Gad han ikke? Var han ikke fan? Så siger han helt trist: Jamen, min far er der ikke rigtigt.«

Han fortsætter:

»Så ryger al stemning ud af lokalet. En 13-årig, hvis far ikke rigtig er der, er bare super trist. Jeg er helt vildt presset, for det skal jo være sjovt, og der er lang tid til, at showet er slut, og jeg kan ikke bare lade stemningen dø.«

Oliver Stanescu med resten af kendisholdet fra 'Spillet' på TV 2.
Oliver Stanescu med resten af kendisholdet fra 'Spillet' på TV 2. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Oliver Stanescu fortsætter:

»Så jeg får sagt til ham: 'Lige et hurtigt råd til dig her i starten af livet. Du må sgu aldrig åbne så meget op'.«

Oliver Stanescu fortæller videre, at kommentaren gav et forløsende grin i salen, men det var stadig en ubehagelig situation for drengen.

»Bagefter snakkede jeg med ham og hans mor, og moderen var heldigvis sindssyg cool og forstod godt, at jeg var i en presset situation. Men der fik jeg rigtig ondt i maven, for jeg følte, at jeg gik over et barns grænse, som jo er super nederen at gøre som voksen.«

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Oliver Stanescu fandt aldrig ud af, hvad der var sket med drengens far, men tilføjer, at hans fornemmelse var, at der grundlæggende nok bare ikke var tale om 'verdens bedste far'.

Det er syv år siden, at Oliver Stanescu startede med at lave standup, og han har altid dyrket de improviserede samtaler med publikum.

»Min kæreste siger, at det er logisk, at jeg gør det, for når vi sidder til familiemiddage, gør jeg det samme. Jeg kan ikke lade være med at lave jokes om folks historier.«

Se Oliver Stanescu fortælle om sin uheldige publikumsoplevelse i videoen øverst.