Den berømte krimiforfatter Jussi Adler Olsen svarer nu en litteraturanmelder igen.
Det sker efter at Weekendavisens anmelder, Lars Bukdahl, kritiserer forfatterens ejendomme og kalder ham for dansk litteraturs Donald Trump.
Det skriver Se og Hør.
Derudover ønsker han, at 'Afdeling Q'-forfatteren havde den samme ambition for sine krimier som han har for sine boliger: Nemlig at gøre dem fine og levende igen.
Kritikken falder dog ikke i god jord hos Jussi Adler Olsen, der kalder anmelderen for en idiot i tirsdagens afsnit af DR's podcast, 'Genstart'.
»Jeg vil sige til idioten, som han jo er, at hvad tror han, jeg har gjort? Jeg har trukket masser af danske forfattere til udlandet, jeg har givet masser af forfattere, mange af dem ved det ikke engang, chancen for at blive udgivet og have en indtjening, som man kan leve af. Jeg har sørget for, at branchen har det bedre,« siger han i podcasten.
Men spredehaglene stopper ikke her.
Forfatteren, der har solgt flere end 30 millioner kopier af sine bøger, kritiserer i samme ombæring anmelderen for at være grådig i sin position på Weekendavisen. Han burde med hans ord været blevet smidt ud for lang tid siden.
Litteraturanmelder Lars Bukdal får da også anledning til at svare på Jussi Adler Olsens hårde ord i udsendelsen.
Her lyder det, at han finder det 'sympatisk', at Jussi Adler Olsens formue ikke har givet ham »teflon nok, til ikke at blive knotten over sådan et lille stykke irriteret kritik.«
