Stor babylykke: Mathilde Gøhler er gravid
Den 33-årige danske supermodel venter sig sit tredje barn, men sit første barn med sin forlovede, glasdesigneren Frederik Bagger.

Den 33-årige danske supermodel venter sig sit tredje barn, men sit første barn med sin forlovede, glasdesigneren Frederik Bagger.

Lykken vil ingen ende tage for den danske model Mathilde Gøhler.
Hun er nemlig gravid og venter sit tredje barn.
Det afslører modellen lykkeligt i et opslag på Instagram sammen med en række billeder af den struttende, gravide mave og et skanningsbillede af den lille nye tilføjelse til familien.
Snart kan den 33-årige model og hendes forlovede, designeren Frederik Bagger, kalde sig forældre til deres første fælles barn.
Parret blev forlovet tilbage i efteråret sidste år og har begge børn fra tidligere forhold. Mathilde Gøhler har døtrene Kenya og Lelou sammen med musiker og tidligere 'X-Factor' dommer Remee Jackman.
Frederik Bagger er designer og lægger blandt andet navn til de klassiske krystalglas. Han er søn af den danske forretningsmand og designer Erik Bagger.
Frederik Bagger har i forvejen datteren Adda Elisabeth og sønnen Liam Vilhelm fra et tidligere forhold, der snart kan se frem til titler som storesøster og storebror.