Stéphanie Surrugue har ingen børn, og det har hun gennem årene skulle høre en del for. 

Nu åbner DR-værten op, om den egentlige grund til, at hun har valgt et liv uden børn. 

Det gør hun i det nyeste afsnit af Kristeligt Dagblads podcast 'Sørine & Livskraften'

I podcasten forklarer hun, at mange har antaget, hun aktivt har fravalgt moderskabet, noget hun oplever som en misforståelse.

»Jeg har ofte haft følelsen af, at folk troede, det var et bevidst valg. Som om de tænkte: Er det et feministisk statement, eller er du bare egoistisk og vil ikke give liv videre?« fortæller Stéphanie Surrugue. 

Hun understreger, at sandheden er en anden. 

Den 48-årige anerkendte korrespondent har aldrig haft den naturlige trang til at få børn, og livet har ganske enkelt udviklet sig anderledes.

Stéphanie Surrugue flyttede for tre år siden tilbage til Danmark efter flere år i Paris. 

I dag bor hun sammen med kæresten Lasse Engelbrecht, der arbejder på DRs Udenlandsredaktion.