Det bliver en lidt anden premiere på 'Matador the musical', end hovedrolleindehaver Nicolai Jørgensen havde forestillet sig.

Til forpremieren havde skuespilleren, der har rollen som Mads Skjern, nemlig et grimt fald midt på scenen, og det har i den grad haft konsekvenser.

Det fortæller han til B.T. 

»Min knogle i benet er brækket, og min menisk er revnet,« fortæller han om faldet, der i den grad kommer til at have konsekvenser for stykket, der har premiere torsdag aften. 

»Jeg har fået lov af lægen at prøve at spille med krykker, men jeg må under ingen omstændigheder danse eller noget i den retning.« 

Til B.T. har flere fra publikum onsdag fortalt, at der var tale om et voldsomt fald, da Nicolai Jørgensen under en dans gled fra en stol på scenen.

Det bekræfter Nicolai Jørgensen også. 

Det bliver en anden premiere end skuespilleren havde regnet med.
Det bliver en anden premiere end skuespilleren havde regnet med. Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix
Vis mere

Ifølge de tilstedeværende lød der er et højt gisp, da skuespilleren faldt.

'Matador the musical' er som navnet afslører en musical, og der er derfor rigtig meget dans i stykket. 

Derfor er Nicolai Jørgensen også ekstra ked af ulykken. 

»Det er jo kanon ærgerligt. Jeg skal holde mig i ro i seks uger. Men jeg er under observation af lægen.« 

Nicolai Jørgensen har en af hovedrollerne som Mads Skjern i stykket. 
Nicolai Jørgensen har en af hovedrollerne som Mads Skjern i stykket.  Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix
Vis mere

Ved aftenens forestilling skal Nicolai Jørgensen stadig medvirke, men det bliver på krykker. 

»Og det er en test for at se, om det kan lade sig gøre. Med lægens samtykke,« lyder det. 

Det vides endnu ikke, hvordan stykket fortsætter, hvis Nicolai Jørgensen ikke kan spille med fremadrettet. 

»En læge skal vurdere i morgen, om jeg kan fortsætte med at spille.« 

Der er premiere på stykket torsdag aften i Falkonersalen.