Skuespiller får DR-program: Skal bygge helt hus i ler
'Sommerdahl'-skuespillerens nye program har premiere inden længe.

'Sommerdahl'-skuespillerens nye program har premiere inden længe.

Skuespiller Laura Drasbæk har taget en hel ny udfordring på sig.
I et nyt DR-program skal hun forsøge at bygge et helt hus i ler.
Det fortæller hun i en video på Instagram, hvor hun sidder side om side med sin søn Vilfred.
Og det er der en meget god grund til.
Skuespilleren er nemlig ikke alene om det vilde projekt.
Med sig på skærmen vil hun nemlig have hendes to sønner, Vilfred og Albert.
»Det bliver funny – laver et keramikhus ud af ler. Kan det lade sig gøre?,« spørger en storsmilende Vilfred Drasbæk i videoen på det sociale medie.
Men det er ikke kun selve huset, som skal laves i ler.
I videoen forklarer mor og søn nemlig, at alt indvendigt i huset også skal fremstilles i ler.
Familien har en stor fælles passion for keramik og har i forvejen hver deres Instagram-profil, hvor de deler deres lerkreationer.
Programmet har premiere på DR tv onsdag 5. august og udkommer i to afsnit.
»Vi glæder os til at vise jer det,« afslutter de to i videoen.
Laura Drasbæk optræder for tiden som skuespiller på TV 2-serien 'Sommerdahl'. Derudover har hun også medvirket i serien 'Lærkevej' og 'Rejseholdet.'