Lige inden jul sker der typisk et skifte i kønnenes sædvanlige købevaner i landets stormagasiner.

Når kalenderen rammer den 23. december, får mændene nemlig spenderbukserne på og overhaler kvindernes forbrug. 

Det fortæller privatøkonom og chefanalytiker i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen til DR

»Kvinder bruger generelt flere penge end mænd i stormagasiner - bortset fra én eneste dag om året, og det er altså den 23. december, siger hun til mediet. 

Louise Aggerstrøm Hansen uddyber, at kvinder i gennemsnit brugte flere penge end mænd i landets stormagasiner hver eneste dag sidste år – undtagen lillejuleaftensdag. 

Der er dog tale om mindre forskel, fortæller hun til mediet, for mændene brugte kun en halv krone mere en kvinderne på denne dag sidste år. 

At mændenes forbrug overhaler kvinderne lige præcis den 23. december, mener Louise Aggerstrøm Hansen ikke er tilfældigt.

Ifølge hende hænger stigningen nemlig sammen med, at nogle mænd er sent ude i forhold til julegaveindkøb og derfor er tidspressede, siger hun til mediet.