Sisse Fiskers er glad for sit nye liv – og tjener langt mindre
I dag bestemmer Sisse Fisker selv, hvordan hverdagen skal se ud – og hun har særligt én opfordring til andre, der drømmer om det samme.

I dag bestemmer Sisse Fisker selv, hvordan hverdagen skal se ud – og hun har særligt én opfordring til andre, der drømmer om det samme.

I flere år arbejdede Sisse Fisker som tv-vært på DRs Aftenshowet og TV 2 Sporten. Men i 2015 var det slut.
50-årige Fisker opsagde nemlig sit faste job på DR og besluttede sig for at prøve kræfter med nye ting.
I et interview med Berlingske fortæller Sisse Fisker nu om tankerne bag den livsomvæltende beslutning, som hun ikke har fortrudt.
Blandt andet fortæller den tidligere tv-vært, at hun nyder den fleksibilitet, hun har fået.
Og det får Fisker til at opfordre andre til at træffe den samme beslutning, hvis de kan mærke, at hverdagen ikke gør dem lykkelige – også selvom, pengene bliver færre.
»Jeg tjener ikke nær så meget, som jeg tidligere har gjort, men jeg har det simpelthen så fedt. Jeg nyder den fleksibilitet, jeg har, og at jeg selv kan bestemme over min tid,« siger hun til Berlingske.
I dag arbejder hun blandt andet som selvstændig kommunikationsrådgiver, professionelt bestyrelsesmedlem og rejsearrangør, hvilket hun beskriver som en 'portefølje'-karriere.
Altså en karrierevej, hvor man har en portefølje af flere job og dermed mere fleksibilitet i hverdagen.
Sisse Fisker uddyber i interviewet med Berlingske, at hun bliver rastløs, når dagene begynder at ligne hinanden for meget.
Og af samme årsag trådte hun for tre år siden tilbage som direktør i Smilfonden, som hun selv har stiftet, og tog en pause på 100 dage for at mærke, om noget andet trak i hende.