I 2014 stiftede den tidligere tv-vært Sisse Fisker SMIL-fonden.

I en længere årrække, sad hun som direktør i foreningen, der har det velgørende formål at støtte børn med alvorlige og kroniske sygdomme.

For tre år siden forlod hun direktørposten, men ville fortsætte som bestyrelsesformand.

Men nu er hun også færdig med den post. I stedet er hun nu æresmedlem.

Det oplyser hun selv i et opslag på Instagram.

'På generalforsamlingen på denne smukke eftermiddag har jeg givet formandsstolen videre til erfarne Jane Heitmann, som fremover skal lede den stærke bestyrelse.'

'Siden jeg stiftede SMILfonden for 12 år siden, har jeg arbejdet for at skabe bedre vilkår for syge børn. I årenes løb har vi indsamlet over 100 millioner kroner, som har skabt fællesskaber på tværs af diagnoser gennem sociale aktiviteter', skriver Sisse Fisker.'

I stedet skal hun nu passe sine andre bestyrelsesposter og diverse projekter.

Sisse Fisker stiftede SMIL-fonden, da hendes egne to sønner har været indlagt flere gange.