Den kendte skuespiller og sanger Pernille Højmark er single, og hun kan ikke finde ud af at date.

På spørgsmål om, hvorvidt hun dater, svarer Pernille Højmark det her:

»Nej, det kan jeg ikke finde ud af. Mine veninder siger, jeg skulle prøve at gøre det, men jeg kan ikke finde ud af det. Det må komme, når det kommer,« siger hun til B.T. i forbindelse med uddelingen af Bodilprisen. 

Pernille Højmark på 65 år har på det seneste været aktuel med forestillingen 'Først nu forstår jeg intet' på Folketeatret, men ellers er hun kendt for at medvirke i en stribe film og tv-serier. 

Blandt andet har hun været med i de populære tv-serier Bryggeren, Taxa og Krøniken, og når det gælder film, har hun medvirket i 'Flamberede hjerter', 'Een gang strømer' og 'Drengene fra Sankt Petri'. 

Og Pernille Højmark er ikke kun kendt som skuespiller. 

Siden 1988 har hun været forsanger i bandet Sweethearts, der spiller coverversioner af dansktopmusik, og flere gange har medvirket ved Dansk Melodi Grandprix.