Den ældste er 28 år. Den yngste to. Og at forældrerollen har forandret over årene, er han ikke det mindste i tvivl om.

»Men jeg kan jo ikke bare være sådan en gammel bagstræberisk en, der siger 'det hele var bedre i gamle dage'. Det dur ikke. Så jeg har taget en principbeslutning om, at jeg simpelthen ikke gider være en sur gammel mand,« slår han fast. Sigurd Barrett.

I år kan den populære forfatter og entertainer fejre 25 år i børnenes tjeneste. Har med blandt andet 'Sigurds bjørnetime', 'Sigurds Danmarkshistorie' og 'Sigurd fortæller bibelhistorier' gennem årtier begejstret hundredtusindvis af børn.

Men hvor han rent professionelt har fulgt sin egen mavefornemmelse, har han som far til syv børn skullet navigere i en verden, hvor spillereglerne har ændret sig radikalt.

»I dag bliver alt dokumenteret. Når du tjekker børnene ind, er det digitalt. Og du skal også skrive ind, hvornår børnene hentes og af hvem,« forklarer han.

»Mange af dem, der er jævnaldrende med mig, som ikke har fået små børn igen – og det er trods alt de fleste – siger 'godt det ikke er mig, der har børn i dag, for det er da helt forfærdeligt'. Men sjovt nok er det ikke dér, jeg står.«

»For via mine store børn har jeg i løbet af deres ungdomstid fulgt med i, hvad der skete på nettet og sociale medier, og har sat mig ind i det. Det har jeg været nødt til. Så jeg gider ikke være en sur gammel mand.«

»Det kan godt være, at jeg synes, at det var mere afslappet i gamle dage, hvor de ikke havde samme dokumentationskrav, men når nu de er der, så vil jeg hellere 'go-with-the-flow'.«

»For hvis det er det, der giver mening i den her tidsalder, så gør man det,« siger Sigurd Barrett.

56-årige Sigurd Barrett har altid brugt sin egne børn som testpiloter. Også de to små.
56-årige Sigurd Barrett har altid brugt sin egne børn som testpiloter. Også de to små. Bax Lindhardt

Men selvom han som moden far har formået at tilpasse sig de nye tider, er det trods alt ikke alt, han sluger råt.

»Jeg kan så godt have min egen grænse. For eksempel gider jeg ikke sidde og deltage i alle de aula-diskussioner. Og det er mange år siden, at jeg stod af,« smiler Sigurd Barrett med en hovedrysten og uddyber:

»Allerede under forældreintra, da det begyndte med 'er der en anden, der kan have pølsebrød med på fredag, for vi skal….', og en anden svarede: 'ja, det kan jeg måske godt, men til gengæld vil vi gerne slippe for pizza'. Arh men stop det.«

»Det kan jeg simpelthen ikke sidde og læse om. Det har jeg ikke tålmodighed til. Så vil jeg hellere være ham, der køber hele lortet, end jeg vil sidde og læse om, hvem der har tid til hvad. Det er bare mit temperament. Der bliver jeg lidt adhd-agtig,« griner han.

At være far til syv børn i alderen 2 til 28 har dog også haft sine fordele for 56-årige Sigurd Barrett.

For med dem har han gennem flere årtier haft 'testpiloter' inden for rækkevidde.

»Mine børn har inspireret helt vildt meget. Hele vejen igennem. Jeg har altid prøvet tingene af på dem.«

Arkivfoto af Sigurd Barrett på slap børneline med bjørnen Bjørn.
Arkivfoto af Sigurd Barrett på slap børneline med bjørnen Bjørn. Ditte Bjerregaard/Ritzau Scanpix

»Det har jeg også gjort nu med de nye bjørnetimer. Der har jeg siddet sammen med de små og set, hvornår de syntes, at noget var fedt, og hvornår de stod af på det eller fandt det for kedeligt. Så det har jeg altid gjort,« smiler Sigurd Barrett.

Som med alderen er blevet bedre til at være mere tilstede og være nærværende i sit eget – og ikke mindst børnenes – liv.

»Jeg har for eksempel lige været i sommerhuset med de to små, hvor vi byggede en kæmpe BRIO-bane.«

»Men jeg nåede da at tænke, at jeg gerne lige ville tjekke min telefon, inden jeg stoppede mig selv og sagde 'fuck nej, nu sætter du dig ned leger med dine piger'.«

»Så jeg blev udnævnt til tankpasser, og hver gang toget havde kørt en runde, skulle jeg putte benzin på. Og det var en fed følelse at sidde der.«

»Jeg er jo en halvgammel herre, jeg er 56, så man bliver lidt øm i knæene, men det føles bare godt. Og det er sådan en far, jeg allerhelst vil være.«

»Det ville være løgn at sige, at jeg er det hele tiden, men jeg prøver på det og skatter de momenter højt. Det er en rigtig god stund.«

'Sigurds bjørnetime 25 års jubilæumsshow' turnerer i hele landet frem til 23. april

Læs også:

»Selvfølgelig har det været lidt som at vokse op i en cirkusfamilie«Sigurd Barrett er børnenes ven: Mine børn har helt sikkert været jaloux på andre børn

De hænger på væggen i hans arbejdsværelse. Hver og én. Syv styk. Side om side. Er det, han altid havde drømt om. Men at hans anden drøm også har betydet, at de har betalt en pris, ved han også.

»Mine børn har helt sikkert været jaloux på andre børn,« erkender Sigurd Barrett. Ham, der af de fleste kendes som 'børnenes ven'.

Bortset fra en svag summen fra rengøringshjælpens støvsuger, er der stille i den store bjælkehytte i Valby.

De store børn er fløjet fra reden. Kæresten Heidrun er på job, og deres to små døtre i børnehave. Og grunden til en skarp bagkant for interviewet.

»Jeg har lovet at hente dem i dag,« siger han undskyldende og henter et par krus kaffe i køkkenet, inden han slår sig ned ved bordet i sit arbejdsværelse. Der vidner om en både sjov og lang karriere.

I år kan den 56 årige Sigurd Barrett skue tilbage på 25 år i børnenes tjeneste. Noget der selvfølgelig skal fejres med et jubilæumsshow i en lang række biografer landet over.

Men også med refleksioner over det liv og den karriere, som han først i en alder af 50 lærte at omfavne fuldt ud.

»For i manges øjne var det ikke fint at lave noget for børn,« siger han om de fordomme, som han i mange år kæmpede med. Og sender et taknemmeligt nik til ham, som sidder for bordenden. Og gjorde Sigurd berømt.

Sigurd Barrett er vokset op i Viborg som adoptivbarn. Og enebarn. Det var sådan, at bjørnen Bjørn blev hans bedste ven.

For lille Sigurd på fem tiggede og bad om en hund. Men forældrene sagde nej. I stedet gav de ham den bamse, som de havde vundet i et lotteri. Som de døbte Bjørn.

»Han blev min tætteste ven.«

Gjorde ham berømt
Det var dog først, da han som ung flyttede til København med sin daværende kæreste og senere hustru Winnie, at Bjørn kom til at spille en endnu større og markant rolle i hans liv.

For selv om han havde etableret sig som entertainer i det jyske, anede ingen i storbyen, hvem Sigurd Barrett var. Heller ikke på DR, hvor han forsøgte at sælge en idé om at lave noget fjernsyn for børn.

'Send et oplæg på video', sagde de. Det gjorde han. Og trak tilfældigt sin gamle ven Bjørn med ind i sin fortælling. Og resten er historie.

'Sigurds bjørnetime' blev født. Og Sigurd Barrett selv blev berømt. Som børnenes ven.

»Det var slet ikke dét, jeg havde forestillet mig, at jeg skulle. Men jeg blev jo selv far i de år også og elskede det. For jeg har et kæmpe legebarn inde i mig selv.«

»Så at lege med tøjdyr, finde på noget crazy og blande det med musik og fortælling, har jeg altid syntes var skidesjovt.«

»Hen ad vejen fandt jeg ud af, at det også kunne bruges som kulturformidling for børn. At det kunne være andet end fis og ballade. Og det har jeg specialiseret mig i. Uden at vide det og uden, at det var planlagt,« siger Sigurd Barrett om sin succesfulde karriere som formidler i børnehøjde. Som rejste og rejser landet tyndt med sine shows.

Cirkusfamilie
Men på hjemmefronten var der også succes. Fem børn kom der til. På ti år.

»Ja, jeg har været meget væk,« erkender Sigurd Barrett og tilføjer:

»Men jeg har også tit haft børnene med, da de var små. Så boede vi på hotel, og de fik at vide, at de måtte hoppe i sengen og tage sodavand i minibaren. Hvorfor skulle det være bedre at sidde hjemme?« spørger han. Og har svaret.

»Man kan sgu da lige så godt være på tur et eller andet sted. Mine i dag store børn har i hvert fald lært, at verden ikke er farlig,« siger han med stolthed i stemmen.

»Ja, der var også stress på, men vi klarede den alligevel. Og så må du jo spørge dem en dag, om de siger 'fuck hele vores barndom'.«

»Jeg husker det som gode tider. Og det tror jeg også, at de gør. Men selvfølgelig har det været lidt som at vokse op i en cirkusfamilie,« beskriver Sigurd Barrett, hvis ekskone var operasangerinde og ligeledes meget væk.

Men bifaldt også det cirkusliv, som deres børn var en del af.

»I dag, hvor jeg har de to små med Heidrun, kan jeg godt mærke, at hun i højere grad synes, at det er dejligt at have noget mere steady herhjemme.«

»Så der kører jeg ud og spiller og hjem igen,« siger Sigurd Barrett, som i 2012 blev skilt fra sin kone og tre år senere blev kæreste med den 24 år yngre violinist Heidrun Petersen.

»At Heidrun har en anden indstilling til hjemmelivet, synes jeg også er i orden. Det ene er ikke mere rigtigt end det andet,« understreger han og fortæller, at han ikke desto mindre for blot et par uger siden for første gang havde de små døtre på to og fire med på job, mens en af deres storesøstre tog med sin barnepige.

»Vi havde en topfed dag. Og jeg synes, at det er fedt, for der ser de jo, hvem jeg er. Selvfølgelig er jeg en karakter, når jeg går ind på scenen, som jeg måske ikke er hjemme.«

»Jeg render jo trods alt ikke rundt i ternet jakke og fortæller vittigheder. Jeg kan da være skidesur og møg irritabel og sikkert også urimelig.«

»Men som udgangspunkt er jeg et legebarn, og jeg trives godt i kaos. Det er en måde at være i livet på, som jeg godt kan lide,« smiler Sigurd Barrett.

Helt sikkert været jaloux
Sådan er det. Og sådan har det været i 25 år. 25 år i børnenes tjeneste. Til tider mest i andres børns tjeneste.

For hans i dag store børn – som er fra 17 til 28 år – har i stor udstrækning skullet dele ham, uanset hvor, de var.

Måttet prøve forlystelserne i Tivoli alene, mens uendelige køer af børn linede op foran deres far for at få en autograf.

»Det har jo været et vilkår i 25 år nu. Og jeg har vænnet mig til det. Men de har helt sikkert været jaloux på andre børn. Det har da været pissetræls for dem,« erkender Sigurd Barrett, som gennem årene har bestræbt sig på at kompensere for dét, der kunne være gået tabt ved at have en far som ham.

Omsorgsdage, hvor han har trukket dem ud af skolen på en hverdag, er taget i svømmehallen, zoologisk have. Givet dem nærværet.

»Men jeg ved da også, at der er noget, som deres venner fik, som de ikke har fået. Det med at kunne være rigtig meget hjemme, have faste rammer. Det har vi jo ikke haft.«

»Jeg vil da være ked af det, hvis mine børn husker mig som én, der bare ikke var der, fordi han havde travlt med at køre rundt og være der for nogle andre børn. Og det er der selvfølgelig en reel risiko for, at de kommer til at sige om mig.«

»Men jeg tror også godt, at de kan læse, at jeg ikke er den, der ser det som min livsmission at gå rundt søndag eftermiddag og pusle i haven og sørge for, at bilen er vasket. Sådan er jeg slet ikke.«

Sigurd Barrett smiler. Tror på, at regnskabet trods alt på en eller anden måde er gået op. Så han fortryder ikke sine valg.

»Jeg havde en drøm om at blive turnerende musiker, og samtidig er jeg vokset op som enebarn, så jeg har altid drømt om mange børn. For det kun at sidde én ved bordet, som jeg gjorde, undte jeg ikke nogen. Og jeg synes, at jeg har bevist, at man godt kan begge dele.«

»Livet må handle om at leve drømmene ud. Det har jeg gjort, og det er vigtigt at vise. Både dem, der ser mine forestillinger, men også mine egne børn.«

‘Sigurds bjørnetime 25 års jubilæumsshow’ har premiere 19. oktober i København og turnerer frem til 23. april